Dansk madkultur skal holdes i hævd
Dansk Folkeparti vil garantere svinekød i Hvidovre - nu skal kommunalbestyrelsen tage stilling til et forslag der garanterer, at der serveres svinekød mindst en gang om ugen
- Svinekød indgår som en naturlig del af dansk madtradition og det skal også fortsat praktiseres i Hvidovre. At fjerne svinekød, som langt de fleste børn er vant til at spise hjemmefra, er et misforstået hensyn at tage og en hån mod dansk kultur og tradition, fortsætter han: - Derfor har vi foreslået, at svinekød som minimum skal indgå i 20 procent af de måltider, som Hvidovre Kommune serverer i institutionerne. Dermed er det ikke længere til diskussion, at svinekød serveres i Hvidovre, siger Mikkel Dencker... Forslaget Kommunalbestyrelsen skal derfor den 27. august tage stilling til følgende forslag: - Der indføres en kvote for, hvor stor en andel svinekød som minimum skal indgå med i menuen ved måltider hvor kød naturligt indgår, i institutioner, ældreboliger o.lign., hvor kommunen serverer for borgere. Kvoten for svinekød skal udgøre 20 procent og skal realiseres således at i madtilbud, hvor der kun tilbydes én menu ad gangen, f.eks. at der serveres et dagligt frokostmåltid, skal svinekød indgå i menuen mindst 20 procent af dagene. Består serveringen af en buffet, smørrebrød, sandwich el. lign. skal svinekød ligeledes indgå og med en minimumsandel på 20 procent af det serverede kød. Der skal fortsat tages fornødent hensyn til borgere der af helbredsårsager skal have særlig kost. Beslutningen indarbejdes i kommunens politikker og vejledninger. Kommunal opgave Forslaget ledsages med følgende begrundelse: - Dansk Folkeparti finder det nødvendigt at indføre en minimumskvote for svinekød, når kommunen serverer for borgerne. Dansk Folkeparti foreslår at kvoten skal være på 20 %, men er villig til at diskutere en højere andel, hvis kommunalbestyrelsen måtte ønske dette. Baggrunden er, at Danmark gennem de seneste årtier har oplevet en stor indvandring fra lande, hvor svinekød er bandlyst som en del af kosten. Mange af disse indvandrere har efter deres indvandring til Danmark valgt at holde fast ved forkastelsen af svinekød som levnedsmiddel. Svinekød indgår med en væsentlig andel i dansk madkultur. Dansk Folkeparti ønsker at dette kulturtræk fastholdes, men vi frygter at man i mange offentlige institutioner, af misforstået hensyn til borgere med indvandrerbaggrund, bevidst fravælger at servere svinekød. Dansk Folkeparti ønsker at holde dansk kultur, herunder madkultur, i hævd. Vi foreslår derfor at der indføres en minimumskvote for svinekød, således at det er hævet over enhver tvivl og diskussion, at der som noget naturligt serveres svinekød i alle Hvidovre Kommunes institutioner... Mikkel Dencker slutter med et retorisk spørgsmål: - Skulle kommunen helt stoppe med at servere kød, fordi der er enkelte vegetarer blandt børnene eller holde op med at fejre jul, fordi ikke alle fejrer jul? Nej, kommunen skal bakke op om dansk kultur og vil man ikke spise svinekød, kan man spise udenom...oas