Et rødt tak

Da jeg var en lille fregnet knægt, rendte jeg rundt på grusbanerne i Skolegade og spillede bold. Helst fra morgen til aften, hvilket dog ofte blev besværliggjort af mærkelige ting som skolegang og oprydning på værelset.
Næ, fodbold, det var livets salt for os gutter, der spænede rundt efter den lille runde, og vi drømte om at blive den nye Gerd Müller (tysk stjerne med ufattelige mange mål i støvlerne) eller måske lidt mere beskedent, Knud Herbert Sørensen, der var en gigant i VBs forsvar.
Det var dengang, hvor der stadig var noget, der hed Østtyskland, og hvor man gik på cafeteria, hvis man skulle spise ude.
Tiderne har ændret sig meget siden dengang i slutningen af 1970erne. Cafeteriet som koncept er ved at uddø og ændret form til caféer, og Tyskland er blevet samlet for mange år siden.
Men noget er atter vendt tilbage. Nej, ikke Gerd Müller og Knud Herbert Sørensen, der begge vist nok ikke har planer om at vende tilbage til topfodbold.
Men VB er tilbage. Ingenlunde så stærk som dengang i 1970erne, hvor klubben var en mastodont. Men den er dog tilbage som Vejle Boldklub.
Som VB.
Efter nogle år som Vejle Boldklub Kolding er klubben tilbage til rødderne. Eller er den? For navnet gør det ikke alene. Skal klubben tilbage til rødderne, handler det om at skabe grobund for, at landets bedste teknikere samles i Vejle. At spille et spil, som handler om at lave det uventede og vise det lækre. Kort og godt at ville spille fodbold.
Og så handler det om alt det udenfor banen. Om en stærk amatørafdeling, om at blive byens hold og om, ja at være VB og være vildt stolt af det.
Jo, jeg ved godt at fodbold er ren business nu til dags, men det har VB prøvet uden synderlig held, og det går lige fra de fire købmænds tid og frem til nutidens flirten med fusioner.
Det virker bare ikke, måske mest fordi den slags kræver, at de rette beslutninger tages, og i noget så luftigt som fodbold, har VB truffet en lang række forkerte beslutninger. VBK kunne jeg sagtens bakke op om, men udførslen blev aldrig godt, for tanken byggede på, at tilskuernes ejerskab til den nye klub ville blive skabt af gode resultater. Men de resultater kom aldrig.
Handlingslamme har ledelsen dog aldrig været, desværre sjældent med det håbede resultat til følge.
Uanset hvad, så starter en ny sæson, og rigtigt meget er ændret. Rigtig mange spillere, især de unge og talentfulde, er solgt, og truppen er smal og sårbar, men transfervinduet er stadig åbent. Spørgsmålet er, om der er penge til noget som hest. Men truppen, hvis den ikke ryger i for store skadesproblemer, kan være med blandt toppen, hvilket eksempelvis en træningskamp mod Esbjerg viste. Men den viste også, at holdet i den grad mangler en bomber. En nymodens Gerd Müller.
Men i alt det negative står en positiv ting, og den er så positiv som sjældent hørt i de seneste mange år.
Vejle Boldklub er atter blevet til Vejle Boldklub. Smag lige på det. Det er så god en smag, at måske tager det år, inden gryderetten er klar til at blive serveret, men basis ingredienserne er på plads.
Sæsonen, atter engang i 1. division, starter på søndag, hvor VB hjemme tager mod Hjørring, som nu hedder Vendsyssel FF.