Forandringen fryder

- Jeg trives godt i en ny politisk udvikling med en anden retning. Det giver mig ekstra energi, og jeg får samtidig flere ideer, fortæller viceborgmester Henrik Stougaard. I virkeligheden hedder han også Petersen, men det er alt for langt til en overskrift i avisen, så det blev hurtigt sløjfet, da han kom ind i byrådet for SF tilbage ved valget i 1985. Når det gælder de frydefulde forandringer i hans politiske situation, har han også kunnet glæde sig mange gange. Senest da han i 2011 gik ud af SF og året efter kom ind i Enhedslisten. Men også i de mange år, mens han var SF’s førstemand i Roskilde, oplevede han mange forskellige politiske situationer. Ved siden af de politiske hverv har Stougaard siden 1996 været ansat som landssekretær i organisationen, Danmarks Lejerforening. Til det kommende valg i november er han opstillet som nummer to hos Enhedslisten og dermed helt sikker på genvalg. Til den tid vil han så være den, der har været valgt i længst tid til Roskilde Byråd.

En lille storby

Når Stougaard ser tilbage på de snart 30 år med lokalpolitik i Roskilde, fremhæver han først udviklingen fra det gamle Korsbæk til en lille storby, der på mange måder er en mindre udgave af Århus eller Odense. - I starten husker jeg, at arbejdet i byrådet stadig var meget provinsielt, hvor personlige forbindelser mellem dem, der sad i loge sammen eller kendte hinanden på andre måder, spillede en meget stor rolle. - Hele den politiske proces var meget lukket. Eksempelvis var dagsordener til udvalgenes møder hemmelige, så det kunne være svært at følge med, også for os folkevalgte. Det begyndte at ændre sig, mens Henrik Christiansen var borgmester. - Nu er Roskilde blevet en stor købstad, der især er præget af handel og uddannelser, selv om vores universitet stadig ikke har så meget tilknytning til byen, som vi gerne ønsker. - Tidligere var RUC jo en ren filial af København, men nu er der heldigvis bedre forbindelse, og ledelsen derude er også mere indstillet på lokal kontakt.

Succes med SF

Gennem årene voksede SF i Roskilde fra at være et marginalt venstrefløjs-parti til et af kommunens største med kraftig indflydelse. Henrik Stougaard er meget bevidst om, at grunden til denne succes blev lagt af hans forgængere. Først og fremmest malernes formand, tidligere socialformand Tonni Nielsen, og den rødhårede viceborgmester Mulle Brønnum, der senere var med til at starte den kendte café i Djalma Lunds Gård. - De udføre et solidt og hæderligt politisk arbejds, som gav respekt hos alle de andre, husker Henrik Stougaard. Selv overtog han posten som gruppeformand for partiet i 1995 og kom hurtigt i stærk opposition til den daværende socialdemokratiske borgmester Henrik Christiansen, der styrede byen i samarbejde med Venstres Bjørn Dahl. - Men der var nu en god dynamik mellem Henrik og mig. Selv om vi kunne være meget uenige, havde vi også en gensidig respekt for det politiske håndværk. - Da Bjørn Dahl blev borgmester i årene 2001-2005 var den politiske situation reelt uændret. V og S var enige om det meste, og SF var den virkelige opposition.

Nej til borgmesterpost

Ved kommune-sammenlægningen i 2005 blev socialdemokraten Poul Lindor til de flestes store overraskelse ny borgmester, fordi en stor del af Ramsøs borgere stemte på deres gamle førstemand som en garanti mod at drukne i den store fusion. - Jeg var nu ikke så forbavset, hvis man analyserede tidligere valg og aktuelle opinionstal, siger Stougaard. Fire år efter, da SF blev Roskildes næststørste parti, kunne han selv være blevet borgmester. De to borgerlige partiledere, Evan Lynnerup (V) og Carsten Wickmann (K), var klar til at pege på ham, for at vælte Lindor og selv få vigtige formandspladser i flere udvalg. - Vi sagde dog Nej, fordi SF’s eget bagland ikke ville acceptere den slags, og jeg ville ende som gidsel for en borgerlig politik, der ville blive uacceptabel. Samtidig ville sådan en manøvre ødelægge mulighederne for samarbejde i det røde flertal mange år frem.

For sent farvel

I slutningen af 2011 forlod Henrik Stougaard så det parti, som han havde været lokal leder for i 16 år. Kritikere mente, at han gik, før han kom i mindretal. - Jeg blev nok for længe i et parti, der på landsplan var blevet til noget, som jeg ikke længere kunne genkende. Jeg håbede på en ’vending’, men den kom aldrig rigtig. - Nu er min gamle kampfælle Birgit Pedersen ny SF-leder i byrådet, og det gør nok et samarbejde mellem dem og Enhedslisten lettere, mener Stougaard. Ved valget til november regner han med, at hans nye parti Enhedslisten kommer op på 3-4 mandater og får en vigtig rolle i det flertal, som i givet fald skal samles for at genvælge borgmester Joy Mogensen. - Vi ser positivt på situationen og regner med at kunne få endnu mere gennemført end i den seneste tid, hvor en række af vores forslag faktisk også er blevet vedtaget, konkluderer Henrik Stougaard. tk