For mange klager over natur

KLAGER: Køge Kommunes Natur- og Miljøafdeling får mange henvendelser om dyr, som er enten truende eller til gene. Det er dog ofte uvidenhed om dyrs adfærd som resulterer i klagerne. Kommunen kan i de fleste tilfælde ikke gøre noget ved dyreklagerne, og prioriterer miljøtilsyn højere.
Er vi bange for naturen? Spørgsmålet blev tidligere på sommeren rejst i en artikel i Politiken, som fortalte, at Naturstyrelsen modtager et stigende antal klager over dyrs helt normale adfærd. Det skyldes ifølge flere forskere, at vi er blevet bange for naturen, fordi vi ikke er vant til den længere.
Også i Køge Kommune genkender medarbejderne tendensen, og i Teknik- og Miljøforvaltningens Natur- og Miljøafdeling modtager man en del klager over dyr.
- Vi lavede for nogle måneder siden en undersøgelse af de opkald, vi fik fra borgerne. Faktisk handler mere end en tredjedel af de opkald, kommunens naturmedarbejdere modtager om dyr, både levende og døde dyr. For mange mennesker står også hjælpeløse, hvis de finder et dødt dyr, måske en død svane eller en død kat, og beder derfor kommunen om hjælp, fortæller Birte Hvarregaard, som er agronom i Natur- og Miljøafdelingen.

Fra måger til dræbersnegle

Birte Hvarregaard og hendes kolleger har samlet adskillige eksempler på klager over dyr.
- Nogle henvendelser går på at borgerne ikke ved hvad de skal stille op med f.eks. et dødt dyr - om de må fjerne det selv, eller om der er særlige regler. Andre henvendelser er derimod en smule underholdende set med naturøjne, men selvfølgelig er det ikke så sjovt, når man faktisk er bange for dyrene, siger Birte Hvarregaard.
Blandt eksemplerne var en borger, som ønskede at kommunen kom og fjernede en sur måge som sad i baggården, fordi beboerne ikke turde gå ud af huset, så længe den sad der. En anden borger var træt af de svaler, der byggede rede på boligblokken, fordi de larmede og svinede, mens en tredje borger ville have fjernet en fremmed død kat fra sin baghave.
- Dræbersneglen er der også lidt usikkerhed omkring, fordi navnet lyder så voldsomt. Men det er jo i bund og grund bare en snegl, som vi helst ikke vil have i vores haver, fordi den spiser vores grøntsager og fordriver vores normale danske snegle. siger Birte Hvarregaard.

Ikke en myndighedsopgave

Langt de fleste af disse typer henvendelser om dyr, kan kommunen, ligesom Naturstyrelsen, dog ikke gøre noget ved. Det er nemlig i mange tilfælde ikke en myndighedsopgave, men borgerens eget ansvar, hvis der er generende dyreliv på hans matrikel.
- Dyreklagerne tager en del af vores tid, som vi hellere ville bruge på at behandle ansøgninger, fx fra borgere, som ønsker at klimasikre deres bolig, men ikke mindst på at føre tilsyn med kommunens mange virksomheder og på at standse eventuelle ulovlige forhold, der er til skade for natur og miljø. I forhold til en potentiel vandforureningssag, så er næbede eller døde dyr i borgernes baghaver den mindste af vores bekymringer, siger Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef i Natur- og Miljøafdelingen.

Vi klager mere over hinanden end over dyrene

Omfanget af dyreklager i Køge Kommune er dog paradoksalt nok ikke nær så stort som klager over generende naboer, støj eller anden menneskelig adfærd.
Antallet af klager over både dyr og mennesker blev sidste år så stort, at Natur- og Miljøafdelingen bad Byrådets Teknik- og Miljøudvalg drøfte hvilke henvendelser, der skal prioriteres højest. Politikerne drøftede også, om klagesager to borgere imellem kunne opfordres løst gennem andre, og måske mere lokale mæglere, såsom borgerforeninger, landsbylaug og grundejerforeninger.
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at henvendelser hvor der er mistanke om udslip eller akut forurening, de faste miljøtilsyn og andre opgaver, som kan få en stor miljømæssig indvirkning for mennesker eller miljøet, skulle prioriteres højest. Politikerne gav dermed forvaltningen et klart signal om, at det er ok, at sige nej til de mindre nabogenvordigheder, eller henvendelser om generende naturligt dyreliv.
- Henvendelser om sure måger eller højlydt legende børn på villavejen må ikke tage forvaltningens tid fra de vigtige sager. Det kan i værste fald medføre forurening af vores miljø eller drikkevand, hvis der ikke føres tilsyn med fx virksomhederne i Køge Kommune, siger Teknik- og Miljøudvalgsformand Erling Larsen (A) og fortsætter:
- Hvad angår de vildtlevende dyr er Køge Kommune hele vejen rundt en grøn kommune. Det betyder blandt andet, at vi så vidt muligt giver plads til de dyr, der naturligt hører til i både vores by- og landområder, også der hvor mennesker og dyr må deles om pladsen. Dyrene giver os nogle gode oplevelsesmuligheder i vores nærområde, på lige fod med strand, å og skov. Og det skal vi naturligvis værne om, slutter Erling Larsen.
pm