Glade musikanter spiller på Torvescenen
Vardextrio spiller i byen lørdag den 27. juli
Arkiv
Lørdag den 27. juli kan man opleve lokale hyggelige toner fra Torvescenen, når Vardextrio gæster byens centrum i tidsrummet fra kl. 11.00 til omkring kl. 13.00.
Trioen består af tre musikere, der har spillet i mere end 50 år, i forskellige orkestre. De traf hinanden for ca. tre år siden, og blev enige om at genoplive den fælles passion - musikken.
"Grundet vores "høje alder" er det hele kun for sjovt, men vi nyder at komme ud og spille med vores nye trio," lyder det fra de tre glade musikanter.