Fortsæt til indhold

Jensen - ham selv på hjemmebanen på Give Festival

For 30 år siden løb den første Give Festival af stablen. Og hvert eneste år siden da har Jens Erik Jensen Elvstrøm optrådt. I år for første gang solo. Som Jensen ham selv

Arkiv
Jørgen Flindt

Det er som om, at hans guitar selv kender vejen til lystanlægget i Give. Måske mest fordi han selv kender turen dertil bedre end de fleste.
For 30 år siden stod Jens Erik Jensen Elvstrøm på scenen, da der for første gang blev afholdt Give Festival, og nu her 30 år senere, skal han stå der igen.
Og i alle årene derimellem. Ja, der har han også optrådt. I mange år i bandet Heavy Cargo, derefter i bandet T-Birds og senest i bandet De Professionelle Ballademagere, der sidste år holdte deres afskedskoncert til netop Give Festval.
Men i år vender han så tilbage. Solo.
“Det er en konstilation, jeg aldrig har prøvet før, så det bliver da spændende udfordring at være alene på scenen. Jeg kommer til at vise mere af mig selv,” forklarer han. Så publikum kan forvente egne sange, både fra tiden i T-Birds og helt frem til helt nyskrevne sange.
“Jeg skal også vise, hvem jeg er nu. Hvem er den modne mand med guitaren på scenen. Det skylder jeg både publikum og mig selv,” siger han.

Fra ord til handling

Jens er Give-dreng når snakken falder på Give Festival. Nok har han boet rundt i hele landet siden tiden som ung i Give, og lige nu bor han og familien på Als, så Give er da ikke sådan lige rundt om hjørnet.
Men den første lørdag i august er der Give Festival, og den viden lokker i guitaristen og sangeren.
“Det er fedt at komme hjem og møde de gamle hoveder fra dengang. Det er jo en slagsårlig re-union. En havefest for byens borgere. Både dem som bor der, og dem som ikke længere bor der,” forklarer manden, der selv var med til at starte den festival, som nu kan holde 30 års fødselsdag.
Og jo han husker tydeligt 1983, hvor det hele startede.
“ Jeg var i 1982 kommet med i Heavy Cargo, og en dag i 1983 sad hjemme en af bandets medlemmer, Bent Søndergaard. Det var i en tid, hvor alle byer med respekt for sig selv startede en festival, og pludselig sagde Bent ud i rummet, at Give også skulle have en festival. Og der var ikke langt fra ord til handling hos ham, så han greb straks telefonen og fik fat i lystanlæggets formand, og så kørte det derudad. Vi havde ikke tænkt så langt, kun på musikdelen, men heldigvis var mange andre med på idéen. Blandt andet folkene bag revyen, og de hjalp med alt det praktiske. Altså med boder, mad og den slags. Rigtig mange troede på os og på idéen. Det var en kæmpe hjælp,” siger han.
“Det var en indsprøjtning, som byen trængte til. Det er i hvert fald min holdning. Give bød dengang på mange tiltag, men ikke rigtig for de unge. Det lavede festivalen om på”.

Som i gamle dage

Og så var festivalen i gang. Den første lørdag i august blev slået fast som dagen, det skulle finde sted. Og det blev en typisk lidt gråtonet, men dog tør, sommerdag. Hundredevis af tilskuere mødte op, og dagen blev en stor succes.
Siden er tingene bare fortsat. Og der er ikke sket voldsomme ændringer siden da, og dog. Dengang var musikken meget varieret lige fra folkemusik til jazz og rock. Så varieret er det ikke længere. Men de lokale bands (i starten var det kun musikalske navne med tilknytning til det lokale område, sådan er det ikke længere) får stadig en mulighed for at vise sig på de store scener. Betalingen til musikerne er stadig to øl per musiker, og det er stadig ganske gratis at komme ind på festivalen, der lever af salg af mad og drikkevarer.
“Personligt har jeg det sådan lidt: ‘Rør blot ikke ved min gamle jul over det'. Give Festival er for mig noget helt specielt,” siger Jens Erik Jensen Elvstrøm.
Og derfor er han glad for atter engang at skulle på scenen.
“Jeg har nået en alder, hvor jeg må erkende, at jeg er i den absolut sidste ende af 40erne, og jeg må da indrømme, at den holdning, som vi havde i De Professionelle Ballademagere om, at nu må det være ungdommens tur til at tage over, den står jeg stadig ved. Men jeg blev spurgt, om jeg ikke ville spille i år, og må erkende, at jeg har det lidt som en lille hund, der logrer med halen, når det er tid til Give Festival. Så jeg sagde ja,” griner han.