Fodbolden ruller igen
De lokale klubber tager hul på opstarten til den nye sæson
fodbold De lokale klubber på Hornsherred starter nu træningen op forud for den nye sæson. Oprykkede Jægerspris og Femhøj tager hul på træningen tirsdag 23. juli, mens Dalby følger efter 27. juli og Skibby starter først op 30. juli. Jægerspris, som i denne sæson spiller serie 3, har lavet ændringer i trænerstaben, hvor Wissam Al-Sharkawi fremover vil fungere som assistenttræner for Ove Franch. Wissam Al-Sharkawi har en fortid i FIK samt senest Dalby. Derudover vil Firaz Al-Jazrawi, som sidste sæson agerede målmand for JIK, fremover være ansvarlig for JIKs andethold samt målmandstræning i klubben. Jægerspris er kommet i pulje med en tre andre lokale hold - Slangerup, ORI og Dalby. I Dalby fortsætter træner Flemming Blenstrup på posten efter en kedelig sidste sæson, der bød på nedrykning. Til gengæld er der lagt på grillen til en række interessante lokalopgør i en yderst spændende serie 3.