Hverdagen i Palæstina på Kulturnatten
På kulturnatten præsenterer to kunstnere et show, der tager afsæt i hverdagen i Palæstina
Under kulturnatten den 23. august og Nicolai Festivalen parkerer de to kunstnere Karen Ozmec & Vibeke Jerichau hver dag Nicolai for Børns campingvogn i Nicolais gård.
Måske er den pakket ind i blå plastik, måske et stort orientalsk mønster - kig efter den og oplev en billedfortælling om mennesker og hverdagsliv i Palæstina.
Between Concrete and Silk – er et billed-show, der beskriver et hverdagsliv, der på mange måder ligner vores, men billederne tager afsæt i mennesker og arkitektur i Palæstina. Titlen angiver mødet mellem det hårde og det bløde, det rå og det forfinede, den konkrete hverdag over for det sanselige liv. Gennem det hverdagslivet formidles en lighed der fremmer forståelsen for det vi ser. Billederne tager udgangspunkt i Karen Ozmec & Vibeke Jerichaus to rejser til Palæstina i 2012. Et projekt, der blev afsluttet med to udstillinger i Ramallah & Østjerusalem oktober 2012. Vibeke og Karen vil på skift være til stede i åbningstiden mandag-fredag 12.00-17.00 og lørdag-søndag 10.00-15.00.