Min tro er i spil hele tiden

Sjældent byder et samtalerum sådan en rolig udsigt, men her i havestuen i Hvejsel præstegård er roen og stilheden og naturen nærmeste naboer.
Her i havestuen byder Gitte Sandager Bjerre Wetche indenfor til en snak. En samtale om man vil. Men det er, for en gangs skyld, hende, der vil fortælle i stedet for at lægge et lyttende øre til.
Hun er præst i Hvejsel, og i sidste uge var det et år siden, hun kunne kalde sig det. Sidste år, da alt var lysegrønt i den smukke have udenfor, var alt så nyt for hende og familien. De var lige flyttet fra Tønder og ind i præsteboligen, for hun havde fået drømmejobbet.
"Det er det perfekte job på det perfekte sted," siger hun.
Men der midt i det lysegrønne tonede en mørk sky over himlen, og den kom meget, meget uventet.
"Flyttefolkene havde afleveret det hele og vi havde lige jublet over vores held, da min mands telefon ringede. Det var min mands ældste søn, der ringede og fortalte, at hans lillebror, Andreas på 24 år, var død," siger hun. Det var en melding, der med et slag ændrede glæde til sorg. Andreas var død, og der kunne ikke gives andet svar end, at hans hjerte bare stoppede med at slå.
"Sådan en melding er det værste, man kan komme ud for, og sorgen gør stadig helt utroligt ondt," siger hun.

Troen sat på prøve

Det gav også et rent praktisk udfordring, for Andread død kom under en uge fra det tidspunkt, hun skulle ordineres som præst til embedet i Hvejsel og Ildved kirker. Og familien valgte, at den del stadig skulle ske efter planen. Men først skulle Andreas begraves, og det blev han i Jelling Kirke om fredagen, som ordineringen ordinationen skete to dage efter.
"Vi valgte den beslutning, fordi nok kunne vi have fået det udskudt, men Andreas plads ville stå tom uanset, hvornår det ville finde sted. Men set her på afstand, så er det utroligt, at vi kom gennem den periode. Hvordan vi gjorde det, ved jeg ikke, men vi gjorde det. Vi var i chok og nærmest i en trance," husker hun.
Troen blev i den periode sat på en voldsom stor prøve.
"Spørgsmålet om, hvorfor skulle Andreas dø, fyldte rigtigt meget i starten, men det er jeg holdt op med at søge svar på, og det er der en velsigelse i. Hans død kan ikke forklares. Der var intet forud, som indikerede, at hvis vi eller han havde gjort noget anderledes, så havde han stadig været i live. Han blev obduceret, og det viste ikke noget. Hans hjerte stoppede bare," siger hun.
Hvorfor det skete, er et svar der nok aldrig findes et svar på. Og den slags uventede sorg kan alle komme ud for. Også præster.
"Vi er alle bare mennesker, og den slags ting sker. Så jo, min tro blev sat alvorligt på spil i de dage, Men jeg tror ikke på en Gud som sidder og udpeger hvem der skal dø, og hvem som ikke skal. Men hvis troen var en boksebold, så er der ingen tvivl om, at den har fået mange slag fra mange sider, siden Andreas døde," siger hun.

Udvikler sig

Men troen har også været et godt redskab til at finde en vej gennem sorgen.
"Min tro er hele tiden i spil. Mit job er min tro, og en tro udvikler sig hele tiden. Også min. Jeg rører ved min tro hver eneste dag, den ligger ikke bare på hylden til dårlige tider, men er en del af mig og mit liv. Den er ikke blot en teori, men et grundlag som jeg kan leve mit liv på og af. Jeg er overbevist om, at Guds kraft gør, at vi kan overleve med smerten i os. Der er dage, som er ren forfærdelige, men der er også dage, hvor der er glæde. Det gode i livet er vi også givet. Sådan en oplevelse betyder, at man finder ud af, at der er højere højder og dybere dybder. For eksempel glæder synet af en smuk rose i haven mig mere nu. I hvert fald glæder det syn mig på en helt anden måde end før. Vi har alle forandret os på det år, der er gået, men det er også der også på sin egen måde noget positivt over her midt i sorgen," siger hun.
Og forsætter:
"Når Jesu siger 'Bed og I skal få', så betyder det ikke, at vi får det, vi beder om, for vi kan godt bede om, at Andreas kommer tilbage til os, men det gør han ikke, men vi kan bede om at få livskraft til at klare os igennem sorgen. Og den har vi fået."

Det rette sted

Nu er der så gået et år. Og hun er kommet til rette sted, det er hun ikke i tvivl om.
"Det er en livsdrøm, der er gået i opfyldelse, og virkeligheden har vist sig at være bedre end den drøm, jeg havde, inden jeg startede i Hvejsel. Jeg havde ellers sat baren højt i forvejen. Jeg er omgivet af dejlige folk. Både kolleger, ansatte, sognebørn, menighedsrådet, provesten, biskoppen og ja alle har bakket os helt utroligt op. Jeg elsker mit arbejde, for det giver helt utroligt mening for mig, og vi er alle meget glade for at være her," siger hun.
Meget er da også sket. Hvejsel Kirke fik ny klokke for et par måneder siden, og så har alt jo været nyt for den nystartede præst.
"Jeg havde jo ikke prøvet noget før, så alt har skulle laves fra bunden. Det har været en travl tid, må jeg erkende. Men jeg håber der bliver bedre tid, for der er da ting, jeg føler jeg gerne vil gøre mere af. Hjemmebesøg for eksempel," siger hun.
I dag er det dog hende, som har fået besøg. Samtalen i den smukke havestue er ved at være slut.


i det fri!
Der er pinsegudstjeneste 2. pinsedag, mandag den 20. maj kl. 14.00 i Hvejsel præstegårdshave for Jelling, Kollerup-Vindelev og Hvejsel-Ildved sogne.
Jelling Kirkekor, Kirke-skolekoret fra Kollerup, kirkespirerne og Jelling Kirkes husorkester deltager. Tag et tæppe med som kirkebænk - der er også stillet et antal stole op.