Oprykkerne mødes
Avedøres sjællandsseriehold og HIF¿s københavnsseriehold tester hinanden
Jesper Myhrmann er ny træner for Avedøre, og Martin Johansen er ny træner i Hvidovre. Begge skal stå i spidsen for hvert deres nyoprykkede hold, men udgangspunktet er vidt forskelligt. Hvor Avedøre har fået god tilgang, der bør smitte af på 2. holdet, er udgangspunktet et noget andet for HIF¿s Martin Johansen. Det hold, der er rykket op tre gange under træner Peter Lassen, er spredt for alle vinde. Spillerne er enten gået i Avedøre, som har fået fire spillere, eller andre klubber omkring Storkøbenhavn. En del af spillerne fra det succesrige U19 mandskab er for fem spilleres vedkommende gået i Avarta, så den naturlige arvefølge er heller ikke sket. Træner Martin Johansen skal bruge overskuddet fra HIF¿s 1. hold, og her siger erfaringerne, at det ofte ikke er de mest motiverede, han kan råde over. Spændende at se, hvad der kommer ud af det hele på lørdag og i den kommende tid.