Fortsæt til indhold

Sweethearts fejrer 25 års jubilæum i Varde

”Åbn jeres hjerter, glem det grå og triste – lad hverdagen fare”, lyder budskabet fra det glade band

Arkiv
Kim Schou

De platin sælgende albums " Lad hele verden danse ", " Sikken en fest ", " Sikken en julefest " m.fl. har for længst etableret Sweethearts som Danmarks festorkester numero uno.
Med det farverige multitalent Pernille Højmark i front, har Sweethearts igennem 25 år tilført musikbranchen et gran salt og bevist at folkelighed og livsglæde ikke er forbeholdt den lavest mulige fællesnævner. Igennem 8 CD- er og mere end 1500 live jobs, har Sweethearts givet publikum en mulighed for at slippe den indre festtrold løs i alle regnbuens farver og bandet formår igen og igen at efterlade publikum med en fornemmelse af at have fået mere end de kom efter.

Sweethearts består af:

Vokal: Pernille Højmark,
Bas : Kim Kidholm,
Guitar: Bo Bistrup,
Keyboards: Peter Michael,
Trommer: Holger Kølle.

Da Sweethearts gik på scenen allerførste gang, var det med Pernille Højmark, Søs Fenger og Benedikte Hansen som de tre "frontfriller" i hvide satinbukser, røde satin skjorter og plateau-sko. Alle svømmede over i begejstring og et nyt band var født.

EMI udgav i anledning af Sweethearts 25 års jubilæum i 2013, et boxsæt ” Det går tit godt – komplet og rariteter ” d. 24 sept. 2012. Boxen inderholder alle vores 7 CD - er samt en CD med ikke tidligere udgivne indspilninger. Desuden er der en omfattende booklet, forfattet af Ole Knudsen, som i ord og billeder fortæller deres historie. Et digert værk…..
Torsdag aften spiller de til Torsdagskoncerten i Arnbjerg Parken i Varde sammen med Kandis der også har 25 år på bagen.