Fortsæt til indhold

Undervisning i badebukser

Livreddere fra TrygFonden lavede for en stund Sønderstrand om til et klasseværelse

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

I sidste uge kom TrygFondens LivredderPatrulje forbi Aabenraa på deres turné rundt i sommerlandet, for at fortælle om vandet og stranden, og især det man skal huske og passe på, når man vil ud at bade.
Både ved Aabenraa Sejl Club og på Sønderstrand underviste de tre livreddere om blandt andet de fem baderåd, og hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude og nogen trænger til hjælp.
De fremmødte børn og voksne fik set livredderudstyret, og hvordan det bliver brugt, og der var også sjove lege og konkurrencer på skemaet.
"LivredderPatruljen tager hver sommer rundt i landet for at lære danskerne om sikkerhed ved og i vand samt oplyse om, hvordan man selv kan medvirke til at forebygge, at man kommer i fare," fortæller René Højer, som er ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.