Fortsæt til indhold

Stort motionsløb på søndag

Cykelløbene Alssund-Løbet og Sønderborg Rundt køres på søndag

Arkiv
Arkiv

Knap har Post Danmark Rundt forladt Sønderborg, før Cyklemotion Sønderborg kan skyde den 26. udgave af motionsløbet Alssund-Løbet og Sønderborg Rundt i gang. Det foregår søndag den 4. august med samlet start kl. 09.00 fra Elholm 2 ved Kontor Syd. Der kan vælges mellem 3 ruter: 70, 110 eller 140 km.
Der køres først en prolog gennem Sønderborg by med borgmester Aase Nyegaard, der er protektor for løbet, og klubbens hovedsponsor Svend Aage Kjær, Kontor Syd, foran hele feltet på ca. 260 ryttere. Når feltet er nået til 2-Øren på Sundgade skyder borgmesteren for alvor løbet i gang.
Tilmelding og betaling sker på www.cms-soenderborg.dk. Der kan eftertilmeldes på dagen mod et lille ekstra gebyr.
Samme sted fra kl. 09.30 er der Sønderborg Rundt. En lille hyggelig 20-km's familietur på en afmærket rute i Sønderborg, går ud til ”Kryb i Ly” i Sønderskoven, hvor der er et depot, og hvor børnene kan vinde præmier i en lille konkurrence. Ved tilbagekomsten til startstedet uddeles præmierne i cafèen.
Sønderborg Rundt kan startes helt frem til kl. 11.30. Her er der ingen fortilmelding.