Fortsæt til indhold

Så slog han til igen

Sprinteren Kristoffer Hari er Danmarks yngste vinder på 100 meteren for seniorer nogensinde

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

Årets rangliste på distancen op til løbet havde Kristoffer Hari som hurtigste løber trods sine 15 år, og det er han stadig. Han kom med tiden 10.37 sek. opnået i tyske Schweinfurt, hvor den næst hurtigste i Danmark har løbet 10.68 sek. Det tegnede til en formsag for Kristoffer Hari at vinde sit første danske senior mesterskab, hvis formen var intakt efter lårskaden i Utrecht, og det gik fint. Kristoffer Hari løb hurtigst af alle i indledende heat på 100 m. med 10.68 sek., men Korsør AM¿s Festus Asante viste også gode takter med 10.72 sek. Nummer 2 på årets rangliste, Morten Dalgaard Madsen, deltog ikke ved stævnet, I en tæt finale hvor Kristoffer Hari ikke løb sig helt ud, vandt han i tiden 10.61 sek, vind 0,0 m/s. Nr. 2 blev Festus Asante fra Korsør i 10.75 sek, og nr. 3 Mike Kalis fra Sparta i 10.81 sek. Nummer 4 og 5 blev klub og- træningskammeraterne fra Hvidovre; Kasper Olsen 11.00, Arnór Jonsson 11.02. Med sejren er Kristoffer Hari den yngste vinder af 100 m. distancen nogensinde i dansk atletik og samtidig også den yngste vinder af en senior øvelse ved et dansk senior mesterskab med sine bare 15 år. Guld medaljen er Kristoffer Haris første senior mesterskab i atletik.