Nustrup går til fest
Den kommende uge byder på Sports- og Sommerfestuge i Nustrup
Nustrup Sportsuge –Sommerfest løber af stablen i den kommende uge. Man kan se hele det omfattende program på foreningens hjemmeside, www.nustrupuf.dk
Traditionen tro indledes festen med optog på søndag fra klokken 13.00. Lidt senere på eftermiddagen - klokken 16.00 - er der underholdning for børnene med 'Haps & Guffer'. Også de voksne kan glæde sig, for klokken 18.00 er der fællesspisning. På menuen står der wok-mad.
Musik skal der naturligvis også til, så fra klokken 19.30 er der underholdning med 'Den glade sønderjyde'.
Levende musik er der igen torsdag når Tom Donovan, the irish troubadour, spiller livemusik fra klokken 20.30. Fredag kan man glæde sig til den årlige latterorkan, når Nustrup Revyen tager fat. Lørdag begynder en lang dag med morgenkaffe klokken 8.30. Senere er der b.la kræmmermarked, besøg af sundhedsbussen og tryllekunst.