Fortsæt til indhold

Rådhus-aftale på plads

Varde Kommune og STB Byg har indgået aftale om til- og ombygning af Varde Rådhus

Arkiv
Arkiv

Torsdag middag underskrev Varde Kommune og Vejle-firmaet STB Byg en aftale, der baner vej for den kommende om- og tilbygning af Rådhuset på Bytoften i Varde.
Med den nye aftale er starten gået til det godt 18 måneder lange projekt, der skal sikre Varde Kommune en topmoderne og fremtidssikret administrationsbygning. Her bliver der mulighed for at samle mange af de medarbejdere, der i dag er spredt på flere lokaliteter – og også plads til, at politikerne kan udføre deres hverv i blandt andet en splinterny byrådssal.
Blandt flere gode forslag er det kommunale valg faldet på oplægget fra firmaet STB Byg i Vejle, og torsdag middag var tiden altså inde, til at skrive under på den kontrakt, der besegler aftalen og officielt sætter arbejdet i gang.
Første skridt bliver at ”demontere” det eksisterende rådhus, hvorefter det reelt bliver jævnet med jorden. Herefter begynder den egentlige om- og tilbygning, og går alt efter planen, kan STB Byg overrække nøglen til det ombyggede rådhus i det tidlige forår 2015.