Så tag hellere rigtige penge med!
Det er sikkert velmenende eksperter fra ¿Danske Erhverv¿ og restauratører i det højere luftlag, der er fortalere for det ¿pengeløse samfund¿, og lige nu beder politikerne overveje en lovhjemmel så danske forretninger, restauranter m.v. kan NÆGTE at modtage kontanter. Men jeg kunne godt have undt de ¿kortbegejstrede¿ den oplevelse, at gå på indkøb forleden søndag formiddag hos bageren, hvor kortmaskinen var i uorden... Trods et skilt ved indgangsdøren, bestilte flere kunder pr. automatik, masser af varer, og blev lettere chokeret da ikke kunne betale med kortet. De måtte selvsagt lade alle varerne ligge, og satse på at en bankautomat i nabolaget denne dag var brugbar. Det er utroligt mange - især af den yngre årgang - der ikke har en mønt på sig, men overlader selv småindkøb til kortet. Jovist bliver det sjovt, når kontanter ikke længere er gangbar mønt, og da især når der i tilgift kommer mange forventelige nedbrud på kortautomaterne. Det er jo teknik, ikke... Det kan godt være, at man har åbnet op i Sverige for muligheden for at sige nej til kontanter. Men det er ikke alle idèer fra broderlandet, der er lige fornuftige. Til gengæld er der grund til at advare de mennesker, der rejser til et andet naboland Tyskland, og her forventer at kunne ¿klare det hele på kortet¿. Det troede min gode ven og rejsefælle nemlig. Men her fik vi ved selvsyn konstateret, at det er gået den modsatte vej. På to pæne, store hoteller oplevede vi, at man overhovedet ikke modtog kreditkort af nogen art, og det samme var tilfældet på tre nydelige restauranter. Så det kan godt være, at man ikke er ¿så langt fremme¿, som såkaldte danske eksperter hævder. Og det er altså et godt råd at tage ¿cool cash¿ med, når turen går sydpå!