Fortsæt til indhold

Børnenes og Hundenes dag på lørdag

- med agilitybane, loppemarked og udstilling

Arkiv
Arkiv

Børnenes og hundenes dag er efterhånden blevet en tradition, som en del af Hvidovre kommunes aktiv sommer for alle skolebørn. Mange børn fra deltager hvert år i dagen, der for 10. år holdes for alle skolebørn i Byparken ved Avedøre Station. Alle børn er velkomne til at møde op med deres hund, men husk hunden skal være i snor. Men det er ikke kun børn og hunde, der kan ses i ringen. Der også er mulighed for gratis at prøve en komplet agilitybane, som kan bruges af både uøvede og mere erfarende agility hunde. Alle hunde, uanset race, kan deltage og gadekryds er også meget velkomne til at være med til børnenes og hundenes dag, der holdes i Avedøre Stationsby, lige ved Stationen. Tilmelding til Børnenes og hundenes dag kan ske i Byparken den 3. august fra kl. 11.00 - 11.30, eller på hjemmesiden dhsk.dk. De fremmødte hunde vil blive bedømt af dommere der bedømmer hunde ved interiør udstillinger i Danmark og udlandet. Alle børnene får et diplom samt en bedømmelse af hunden med hjem. Der vil også være præmier til den bedste hund og barn i hver af de tre aldersgrupper deltagerne opstiller i, og dagen sluttes af med at årets barn og hund i Hvidovre kåres. Gratis loppemarked Både børn og voksne er velkomne med boder på loppemarkedet. Boder kan opstilles gratis fra kl. 11.00, medbring selv borde og stole. Arrangørerne håber at mange børn benytter lejligheden til at finde gode ting frem fra gemmerne, samt at mange voksne loppemennesker møder op til den fælles hundeloppedag i Byparken ved Avedøre Station. Udstilling for racehunde I forbindelse med børnenes og hundenes dag vil der også være mulighed for at racehunde med en anerkendt stambog fra DDH, DRU, DKK, DHL, De Små hundes klub eller DRC kan deltage i en national udstilling hvor alle racer er velkomne. Tilmelding til udstillingen kan ske i Byparken fra kl. 13.00 - 13.30, eller på dhsk.dk.

Hundenes dag i Avedøre.
Hundens og børnenes dag