- Jeg er ateist...
Det vakte røre, da Kurt Bilsbo sagde højt, at han ikke tror på en gud. Derfor taler formanden for Ateistisk Selskab ikke længere om sin overbevisning uden at være blevet spurgt. Kurt Bilsbo kæmper for sin ret til ikke at tilhøre en religion
Kurt Bilsbo bryder ud i et stort grin. Vi sidder i hjemmet på kanten mellem Rødovre og Hvidovre. Reklamemanden er valgt til formand for det landsdækkende Ateistisk Selskab. Samme dag venter et interview med tyrkisk TV, og telefonen ringer flere gange i løbet af de timer, vi bruger sammen. Folk vil vide noget om moderne ateisme. Om hvordan det er ikke at tro på nogen Gud - og kæmpe for den ret. Selv proklamerede han sin overbevisning til en påskefrokost. Ikke for at provokere, men fordi han af et - troende - familiemedlem blev spurgt, om han havde været i kirke samme dag. Et spørgsmål, der nok nærmere gik på, hvor han havde været i kirke og ikke om, han havde været i kirke. Da svaret var nej, efterfulgt af et: ¿Jeg er ateist¿, fik dele af familien påskefrokosten galt i halsen. - Jeg er ikke provokatør. Og den episode lærte mig ikke at tale om min ateisme, hvis ikke jeg er blevet spurgt, siger Kurt Bilsbo. Startede som barn Den har egentlig altid eksisteret, Kurts modstand mod religionerne. Som dengang, han var barn og spejder, og en ny spejderleder opfordrede børnene til at bede bøn. Kurt meldte sig ud af spejderforeningen sammen med mange andre. Og som nyforlovet, da han med sin kommende hustru slog plat og krone om de skulle giftes i kirke eller på rådhuset. Konen fik sin vilje: De blev gift i kirken. - Men da vores datter blev født, slog vi plat og krone igen. Denne gang vandt jeg. Tina blev navngivet, smiler Kurt. Kun én ting til fælles - Vi har pt. 1.160 betalende medlemmer, hvor bidraget bruges til det eneste, vi er fælles om, nemlig modstanden mod religion og den indflydelse religionen ind til nu har på samfundet, siger Bilsbo. Pengene, der går til Ateistisk Selskab, er ren støtte af foreningens virke og kampagner. En politisk forening, hvis bestyrelsesmedlemmer er lobbyister, der forsøger at få debatter om religioners indflydelse på den danske politiske dagsorden. - Vi er bestemt en politisk forening. Men vi er ikke partipolitiske. Slet ikke. Vores medlemmer har mange politiske farver. Det eneste, der samler os, er vores fælles mål, siger formanden. Dansk kultur lig med religion? Ét af hovedmålene i Ateistisk Selskab er at få adskilt kirke og stat. Danmarks kultur og samfund er vel et produkt af vores kristne ophav? Uanset om man tror på Gud eller ej? Vil I fjerne den kultur? - Er vi det? Hvad med Thor og Odin? I virkeligheden var vi jo katolikker, inden vi blev protestanter. Så kulturel arv eller ej: Vi kan sagtens som danskere fortsætte vores liv og samfund og skelne imellem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, selvom kirken overgår til privat regi. Den har intet at gøre i sammenhæng med staten, siger Kurt Bilsbo med eftertryk. - Jeg anfægter ikke folks ret til at have en religion. En privat tro. Men vi bliver nødt til at adskille tingene. Er man medlem af folkekirken, fordi man tror på Gud eller fordi det er for besværligt at melde sig ud? Sæt en Dankort-automat op på siden af kirkerne og lad danskerne betale et tilskud, når de kigger forbi. Så kan vi se, hvor mange der i virkeligheden har lyst til at være medlem¿ Målet: At blive opløst Kurt Bilsbo understreger dog også, at han intet har imod religion, udover at han finder troen på guder naiv og ude af trit med den moderne viden. Hvad er jeres mål overordnet set? - Vores mål er, at foreningen bliver opløst. Så betyder det nemlig, at vi har nået de mål, vi har sat os for, bl.a. at få adskilt kirke og stat og få fjernet blasfemi-paragraffen. Reelt set er vi ligeglade med, hvad folk tror på. Folk må tro på lige præcis det, de vil: Jesus, Mohammed eller Det Flyvende Spaghettimonster. De skal bare ikke blande samfundet ind i deres tro. Der er aldrig slået så mange mennesker ihjel på verdensplan som på baggrund af religion. Det er farligt at blande tingene sammen, siger Bilsbo. Mangler gravpladser Han har i flere år kæmpet for gravpladser til ateister. De findes i Jylland, men har ladet vente på sig på Sjælland. Nu - denne sommer - bliver det formentlig en realitet på Bispebjerg Kirkegård i Nordvest og Vestre Kirkegård i Sydhavnen. Gravstederne er frigivet, og nyheden kom ud for kun få uger siden. Men hvorfor vil man begraves på en kirkegård, hvis ikke man tror på Gud? - Af hensyn til de efterladte. Ikke alle bryder sig om at blive brændt og stå i en urne i en dagligstue. For dem skal der også være en mulighed. Vi beder blot om et hjørne af en kirkegård uden religiøse symboler. Omdrejningspunktet er, at jorden er indviet på kirkegården. Selvom det lidt er noget pjat, for man kan jo ikke ¿u-indvie¿ jorden. Igen er det et spørgsmål om kirkens magt. At vi skal begraves på en kirkegård, hvor vi jo egentlig lige så godt kunne blive begravet i en skov, uden at det hygiejnisk ville være til gene, siger Kurt Bilsbo. Ateistisk Selskab arbejder også for at unge skal tage stilling til religion. Også selvom man ikke kan melde sig ud af den danske Folkekirke, før man fylder 18 år. Foreningen laver bl.a. kampagner med omdeling af brochurer om religion, som man har forsøgt at få delt ud til kommende konfirmander. - Det bliver bare ikke så godt modtaget i kirkerne og i ortodokse skoler i Jylland. Så vi forsøger også at få den danske lærerstand til at forholde sig til ateisme i religionslæren i skolen, siger han og slutter af med at citere Martin Luther: - ¿Undgå især det abespil, konfirmationen, som i virkeligheden er noget rigtig løgnepjat, for det er udelukkende et menneskeligt påfund.¿. Se, det er da meget sjovt, at den udtalelse skal komme fra ophavsmanden til den protestantiske kristendom¿ark