Fortsæt til indhold

Ung kvinde startede værtshusslagsmål

Arkiv
Af Ina Bjerregaard

Et værtshusslagsmål har udløst tre sigtelser for vold efter en batalje på Corners Pub i Vedelsgade 20.26 onsdag aften. Det fortæller vicepolitiinspektør Carsten Thostrup.
Episoden begyndte angiveligt med et skænderi eller en meningsudveksling udenfor værsthuset, men det efterforsker politiet nu.

Blodet flød

Slagsmålet blev indledt af en 17-årig ung kvinde fra Vejle. Hun tildeler en 26-årig mand fra Vejle flere spark på hoften, hvorefter kvindens 20-årige kammerat fra Give nikker samme fyr en skalle, der får hans øjenbryn til at flække. Det får en gæst på værtshuset, en 34-årig mand fra Vejle, ind i kampen, og han giver den 20-årige en albue i ansigtet, hvilket bevirker, han flækker et øjenbryn. Begge skader resulterer i en hel del blod.
Alle tre er nu sigtede for vold, den forurettede 26-årige er eneste undtagelse af de implicerede i slagsmålet.
Politiet efterforsker nu sagen, oplyser vicepolitiinspektør Carsten Thostrup, og derefter afgøres det, om der skal rejses tiltale.
I forbindelse med sigtelsen rejst mod den 17-årige kvinde er kommunen og kvindens mor nu inddraget, da kvinden er under 18 år.