Fortsæt til indhold

Erhvervs Forum skal udvide

Arkiv
Arkiv

Erhvervs Forum, der organiserer op mod 500 større og mindre virksomheder i Roskilde-området, udvider nu ved at ansætte en erhvervskonsulent. Vedkommende skal stå for foreningens arbejde med iværksætter-service. Denne opgave blev overtaget fra det tidligere fælles turist- og erhvervskontor på Stændertorvet, hvor der nu kun er turistopgaven tilbage. Kommunen betaler Erhvervs Forum for at løse denne opgave. Johnny Schäffer, der har været organisatorisk samlingspunkt i Erhvervs Forum, har ønsket at få mere tid til at arbejde med sine egne virksomheder. - Men Johnny fortsætter dog med at tage sig af medlems og foreningsudvikling, fortæller Jens Müller, der nu er direktør i Erhvervs Forum.