Fortsæt til indhold

Danske piger slås for guldet i Sønderborg

De danske U19-håndboldpiger har hjemmebane i Sønderborg ved Europamesterskaberne

Arkiv
Mikkel Hansen

Det danske U19-landshold spiller sine tre indledende gruppekampe i Sønderborg, når Danmark er vært for U19-EM fra den 1. til den 11. august.
Mesterskabet afvikles i Broager Sparekasse Skansen i Sønderborg og Tre-For Arena i Kolding.
Danmark går ind til mesterskabet som forsvarende mestre. Slutrunden er nummer otte af sin slags, og Danmark har vundet tre sæt medaljer – alle af guld i hhv. 1996, 2007 og 2011.
Det er den første ungdomsslutrunde i Dansk Håndbold Forbunds regi siden U-VM i 1987, hvor Anja Andersen, Janne Kolling, Susanne Munk Lauritsen og co. med Ulrik Wilbek som træner vandt sølv.
De aktuelle EURO 2013-spillere, som er født i 1994 og 1995, tabte for to år siden i Brno en højdramatisk U17 EM finale mod Rusland med 24-23. Her fik den mest iøjnefaldende danske spiller, Nadia Offendal, et ubegribeligt rødt kort meget tidligt i anden halvleg.
Året efter, i 2012, fik de danske piger revanche, da de som U18-spillere vandt VM-finalen over netop Rusland med 27-26 på et kontramål af Freja Cohrt Kyndbøl i kampens døende sekunder.
Danmark er placeret i Gruppe C, som spiller sine indledende kampe i Sønderborg. Her møder Danmark: 1. august kl. 20.00 Kroatien - 2. august kl. 20.00 Tjekkiet - 4. august kl. 20.00 Holland.
En af de lokale deltagere er Louise Aaskov fra Aabenraa, der spiller for SønderjyskE's damer. Læs interviewet med hende hér.