Vikinger i løbesko
Knap 300 deltog i årets 37. udgave af Vikingedysten i forbindelse med Vikingespillene ved Jels
Dysten blev indledt lørdag aften med sprintløb i Lejrområdet på Flyvestation Skrydstrup og de to klassiske distancer blev afviklet i Stensbæk Plantager med Stensbæk Nord lørdag og Stensbæk Syd søndag. Banelægger på Skrydstrup var Lars Thestrup - Stensbæk Nord Lars Klogborg og Stensbæk Syd Bendt Bossen.
Ungdommens vandrepræmie - et Vikingesværd - blev for første gang vundet af OK-SYD efter det de sidste par år har været en tur på Sjælland ved hhv. Sorø og Roskilde, men det var meget tæt på at det var blevet på Sjælland, hvor Helsingør blot var 1 point fra at vinde dette de unge fra sønderjylland var Malthe Johansen, Aske Johansen og Marie Bargmeyer Helsingør havde for øvrigt været på træningslejr i vores område i en hel uge og de bebudede, at de næste år kommer i et større antal så det glæder vi os til!
Vikingeøksen, som er seniorvandrepræmien, blev for tredje år i træk vundet af vikingerne fra OK-GORM ved Annette Lund, Lilly Hansen, Ole Binder og Poul Erik Buch, men her åndede Helsingør dem også i nakken med tre Førstepladser. Man skulle for langt ned i placeringerne for at finde den fjerde deltager.
Vikingehjælmen for at stille med flest deltagere blev igen for tredje år i træk OK-SYD.
Masser af deltagere
Vikingedysten trak folk til langvejs fra, således var der 11 klubber repræsenteret fra de tre lande - Norge - Sverige og Tyskland. Også fra Sjælland var de i stort tal, hvor 15 klubber var repræsenteret.
Frede Hansen fra Sønderborg har deltaget i samtlige dyster og Espen Fyhn Nielsen fra Sandnes IL i Roland Norge har deltaget i 14 dyster, hvor den første var i 1993.
De bedste fra den lokale klub HTF blev: Vinder i drenge indtil 10 år Lasse Klogborg, Begynder: vinder Mette Munck, D-60-64 år Birte Kjems nr. 2 og Inger Marie Haahr nr. 4 i samme klasse. D-70 Betty Hansen nr. 2, H-21- kort Lars B. Nielsen nr. 3, H-over 80 år O. K. Frederiksen nr. 3 i klassen over 80 år. Guri Alm nr. 4 i D-50-54 år Mathias Finderup Jessen nr. 5 og samme plc. til Hans Nielsen i klassen H-65-69.