Fortsæt til indhold

Helene på piratsejlads

Årets nyskabelse på Haderslev Fjord er piratsejlads med Fjordbåden Helene

Arkiv
Arkiv

VisitHaderslev har stor succes med en nyt tiltag på fjordbåden Helene. I år arrangeres ”Piratsejlads” hver tirsdag i juli måned. Sejladserne har været en så stor succes, at der nu udvides med Piratsejlads også om torsdagen.
Det ene dæk på Helene bliver omdannet til et fantastisk piratdæk. Skipper er skiftet ud med Kaptajn Klo, og før børnene kan få lov til at komme på skattejagt skal de godkendes som pirater. Derfor skal der i løbet af turens første del laves hatte, klap for øjet, males og meget mere. Desuden bliver der serveret sørøver pølser til børnene kort efter afgang. Når chef-piraten har godkendt de nye pirater er de klar til at få udleveret et skattekort. Og nu bliver det spændende! Kan børnene nå at finde skatten på Årø inden Helene sejler tilbage til Haderslev? På turen tilbage til Haderslev kan børnene nyde indholdet af skattekisten (hvis de da har fundet den!).