Væltede med bil
Arkiv
Redningsfolk måtte mandag omkring kl. 17 redde en 53-årig mand ud af en væltet bil, efter manden var kørt galt på Roskildevej omkring Havdrup. De præcise omstændigheder ved ulykken er ukendte, men politiet mener, at et ildebefindende førte til, at den 53-årig kørte ind i et træ, hvilket fik bilen til at vælte om på siden. Manden blev kørt på skadestuen, men slap fra ulykken kun med knubs. Ingen andre var involveret i ulykken, der lukkede Roskildevej i en times tid.