Tyve med store armbevægelser
Arkiv
Hvis man har kriminelle hensigter virker det fornuftigt, at sikre en vis diskretion om sine ulovlige handlinger. Den slags overvejelser synes en flok mænd, der søndag aften stjal en computer på Gøgevej i Viby, ikke at have været tynget af. Tyveriet af computeren blev set af flere vidner, og den uærlige herrer forsøgte at stikke af i en bil med ødelagt udstødning. Politiet fandt frem til bilen, men selvom man fandt et koben under et sæde var computeren væk.