Fortsæt til indhold

Telebutik igen mål for smartphone-tyve

Telenors butik på Horsensvej udsat for tyveri efter brutalt røveri i sidste uge

Arkiv
Arkiv

Telenors butik på Horsensvej har endnu en gang haft ubudne gæster, som har haft til formål at stjæle smartphones.
Natten til i går, mandag, har der været indbrud i butikken. Gerningsmanden eller -mændene smadrede et vindue og kom på den måde ind i bygningen og derfra videre til et laggerrum. Herfra er der blevet fjernet et antal smartphones.
I sidste uge var den også gal, da der i forbindelse med et røveri blev stjålet flere iPhones.
Røveriet blev begået af fire mænd den 16. juli om eftermiddagen. Den ene var gået ud i et baglokale, og den mandlige ekspedient bad ham om at forlade lokalet. Derefter sprang de fire mænd på ekspedienten og fik ham ned på jorden og bundet på hals, arme og ben med en telefonledning.

De forlangte at få udleveret et elektronisk adgangskort til lageret, som ekspedienten havde i lommen, og så stjal de et ukendt antal telefoner på lageret, inden de forsvandt.

Den 45-årige ekspedient fik efter kort tid lirket sig fri af ledningen og ringet 112, men på det tidspunkt var røverne væk.