Fortsæt til indhold

Post Danmark rundt i Aabenraa

Allerede i går cykelde deltagerne igennem den vestlige del af kommunen - nu kommer turen til Østkysten

Arkiv
By Betina Skjønnemand

Post Danmark Rundt kører i dag gennem Aabenraa Midtby. Det betyder, at der vil være afspærringer og ekstra udfordringer for trafikken.
Før rytterne kommer vil reklamekaravanen køre på ruten, og den forventes at ramme Aabenraa omkring kl. 12.30 i dag. Omkring 20 min. senere kommer rytterne.
Rytterne kommer via Flensborgvej gennem byen, og drejer så til højre ad Reberbanen. Ved Dambjerget er der indlagt en bakkespurt.
Rytterne fortsætter mod Haderslev via Barsmark, Løjt Kirkeby og Sønderballe.
Allerede i går havde Aabenraa besøg af Post Danmark rundt. Her kørte de i den vestlige del af kommunen, og endte i Sønderborg.
Her var det danskeren, Matti Brechel fra Bjarne Riis' hold, Saxobank-Tinkoff, der løb med sejren.

Der bliver også i dag god mulighed for at se rytterne komme i udbrud. Ruten er bakket, og det giver mulighed for at stikke afsted. (Foto: Post Danmark Rundt).