Slut ferien af på fjorden
Brug de tre sidste dage i skolernes sommerferie på fjorden og lær at surfe eller sejle. Der er også nye trick til øvede surfere og sejlere.
Frederikssund I dagene 7. til 9. august fortsætter Frederikssund Ungdomskole og SSP deres maritime aktiviteter på Marbæk Strand i det sydlige Frederikssund. Ifølge Kjeld Erik Pedersen, der er SSP-konsulent, er det en god opbyggende aktivitet at møde andre unge omkring, og han håber at se mange børn og unge på stranden i de tre dage. Der er tale om børn i aldersgruppen fra ti år og op efter. "Som forældre skal du dog være opmærksom på men det er ikke nogen pasningsordning, så vi tager kun ansvar for sikkerheden på vandet, hvor al sejlads foregår med svømmevest," fortæller Kjeld Erik Pedersen. "Resten er forældrenes ansvar, så derfor skal vi have forældres accept." Du kan prøve sejlads inden for: Havkajak, for begyndere og øvede. Windsurf, for begynder og øvede. Meginjolle, smakke lignende sejl og ro jolle. Deltagelse er gratis. Man bør medbringe skiftetøj, badetøj, solcreme og vand til tørsten. Og så skal du kunne svømme. Du kan også bare komme ned på stranden og hygge dig med andre aktiviteter. "Vi har også bål og grill på stranden til fri afbenyttelse. Man må godt bare hænge ud og nyde se(j)lskabet og se på os der sejler." Der er åben for sejlads onsdag, torsdag og fredag den 7.-9. august. Alle dage kl. 10 til 16 på Marbæk Strand (for enden af Østersvej).