Fortsæt til indhold

Beach Party satser stort

Shaka Loveless er et af hovednavnene til Sønderborg Beach Party den 9. og 10. august

Arkiv
Mikkel Hansen

Fredag den 9. og lørdag den 10. august er det igen tid til Sønderborg Beach Party på stranden ved den sorte badeanstalt.
Årets hovednavne er danske Shaka Loveless og Raymond Wright fra Jamaica, der optræder henholdsvis fredag og lørdag. Det er de to største navne, som arrangørerne endnu har hentet til byen.
"Vi har aldrig før brugt så mange penge på musik som i år. Vi håber, at der kommer rigtig mange til arrangementet, så vi kan fortsætte udviklingen de kommende år," fortæller formanden for Sønderborg Beach Party, Sheriff Danjo.
Udover de to hovednavne byder Sønderborg Beach Party på en række lokale, nationale og internationer musikere og dj's.
Lørdag vil der også være en lang række aktiviteter fansigtsmaling, fletning af hår og afrikansk dans.
Sønderborg Beach Party startede i små rammer i 2002, men festen har haft vokseværk siden da. Sidste år deltog et par tusinde i festens to dage.
"Vi har mange frivillige, der gør et stort arbejde, og vi får stor støtte fra en række sponsorer," fortæller Sheriff Danjo.
Billetter til fredag koster 100 kroner i forsalg frem til den 5. august. Herefter kan de købes ved indgang til 150 kroner. Lørdag er der fri entré.
Hele programmet kan ses på www.sonderborgbeachparty.dk.