Fortsæt til indhold

Mexicansk kunst i Sabro

Arkiv
Arkiv

Det er lykkedes for Sabro Kunstforening at få en meget spændende kunstner til at udstille på Sabro Lokalcenter. Udstilleren er Rey Morales fra Mexico.
Rey morales havde en svær opvækst på grund af sin faders tidlige død. En del år var han en af de mange gadedrenge, der er i Mexicos byer. Da han var 16 år, meldte han sig til en teatergruppe, ledet af en social engageret teatermand. Denne gruppe blev inviteret til at optræde i Danmark og Sverige af en dansk organisation.

Efter denne turne kom han på flere kunstskoler og deltog i forskellige projekter og udstillinger i Mexico, Danmark, Norge, Sverige og Grønland. Rey har i perioder været tilknyttet en dansk billedhugger. Rey Morales` billeder er naturalistiske, og motiverne er påvirket af tiden som gadedreng og hans sociale engagement i det mexicanske samfund.
Der er fernisering på Sabro Lokalcenter mandag den 5.august 2013 kl. 19.00, hvor kunstneren selv vil fortælle om sin kunst, og kunstforeningen vil skabe en mexicansk stemning.

Udstillingen kan ses frem til 29. august.

Rey Morales kommer til ferniseringen.