Forgæves forsøg på hjælp
Redningsdykkerne fra Roskilde Brandvæsen blev samspilsramt i udenbys udrykning
Roskilde Brandvæsen blev ramt af flere uheldige sammenfald, da Kalundborg Brandvæsen bad og hjælp fra Roskildes dykkerkorps til at finde en mand i vandet.
Dykkerne var i gang med en øvelse men afbrød den for at melde klar til at hjælpe. Desværre var redningshelikopteren fra lufthavnen ude på en opgave, og det bliver vurderet at det ikke er en god ide at hente hjælp fra redningshelikopteren i Skydstrup, da den på vej til Roskilde ville krydse det sted, hvor der er brug for hjælp.
- Dykkerbilen sætter kursen mod Helsinge Strandvej for at deltage i eftersøgningen, sammen med Kalundborg Brandvæsen og redningshelikopteren fra Skrydstrup, siger beredskabschef Carsten Iversen fra Roskilde Brandvæsen.
- Men Murphy lov siger som bekendt ‘at alt der kan gå galt vil gå galt', hvilket blev bekræftet, idet dykkerbilen umiddelbart efter at være kommet på motorvejen ved Roskilde, punktere og derfor ikke ved egen kraft kan køre frem til eftersøgningsstedet.
Brandvæsenet sender en ny bil af sted, der kan samle dykkerne op og køre dem til Kalundborg. De når frem samtidig med at badegæster på stedet finder den nødstedte mand.
- Kæden af uheldige omstændigheder har således ikke haft indflydelse på udfaldet, siger Carsten Iversen.
- Men da det er en af de første opgaver vi har fået i en anden kommuner, ville vi gerne have haft en hurtigere og mere aktiv rolle.
Han opfordre i øvrigt kolleger til at benytte sig af dykkertjenesten, da alle kommuner på Sjælland gratis kan benytte sig af beredskabet.
- Murphy har vi forsøgt at undgå til næste gang. Vi er ved at lave aftaler med private helikopterejere i tilfælde af, at redningshelikopteren fra SAR Roskilde er på mission, siger Carsten Iversen.