Fyret ansat på brandstationen
Arkiv
Susanne Martiny var ansat i over 30 år hos kommunen, først i Gundsø og siden 2007 på Materielgården i Roskilde. Men her blev hun fyret på grund af besparelser med sidste arbejdsdag berammet til 31. juli i år. Heldigvis stod Roskilde Brandvæsen, der også ejes af kommunen, og manglede en medarbejder til administration og lønafdelingen. Her blev hun vikar for halvanden måned siden, og fra 1. august er hun blevet fastansat. - Jeg er bare så glad og lykkelig, fortalte den 52-årige Susanne fra Jyllinge. Hun kom i sin tid i lære som 17-årig på Margretheskolen ved Gundsømagle hos daværende skoleinspektør Werner Beim.