Køge talenter udtaget til DBU-Samling
FODBOLD: Efter et langt forår med spændende kampe, har Køge Boldklubs årgang 1999 spillet sig i den bedste række Elite Øst divisionen.
Holdet har gennemgået en forrygende udvikling, både som hold og individuelt. Holdet har fået sin belønning med kvalifikationen, men også individuelt har holdet markeret sig.
- I den første uge af sommerferien var 6 spillere udtaget til træning på DBUs licenssamling, hvorfra spillerne til de første rigtigt landsholdssamlinger udvælges. Disse samlinger forløber over det kommende år, og sluttes næste sommer i Vejle, det det som i gamle dage kaldtes unionsstævnet. Oscar Johansen og Hasan Erkul fra Køge Boldklub er begge nået igennem dette nåleøje, og skal via det kommende års DBU Samlinger forsøge via sig med en tur til Vejle næste sommerferie, og som slutmål måske en udtagelse til årgangens første U/16 landshold, fortæller Ian Pedersen, der er U-sportschef i Køge Boldklub.
Sammen med træningerne i DBU, vil Oscar Johansen og Hasan Erkul sikkert også banke kraftigt på hos HB Køge, hvortil de også i det næste års tid, sammen med resten af 99-holdet skal kæmpe sig i betragtning til en plads i U/17 Liga truppen.
- Vi er sindsygt stolte af at være repræsenteret hos DBU, det viser vores satsning og vores strukturer begynder at fungere, og det for hold som "kun" har været i vores miljø i små to år, det bliver spændende at følge de næste årgange, som når meget længere tid hos os, siger Ian Pedersen.
Årgang 99 har netop, sammen med U/13 og U/14 desuden deltaget i Brøndby Elite Cup, og her skilte blot 1 mål holdet fra en semifinaleplads, efter gode sejre og præstationer mod FC Nordsjælland og Viking Stavanger.
pm