To års fest på plejecentret
Dagen blev fejret med manér. Borgmester Helle Adelborg, der har fulgt det nye Plejecenter meget tæt, og således har været på besøg ved flere lejligheder, holdt fødselsdagstalen. Plejecenteret havde lige før sommerferien fået installeret flere meget smukke skulpturer, og en række relieffer i Plejecentrets festsal, og fødselsdagen blev benyttet til officielt at fremvise disse. Borgmester Helle Adelborg, var inviteret til at afsløre kunstværkerne, og der blev skålet i champagne. Kunstværkerne er udført af Marianne Juul Andersen, som bl.a. også har lavet Fanøpigen, der står på havnen i Esbjerg. Der har været et meget fint samarbejde mellem Plejecenteret og kunstneren, således at kunstværkerne passer fantastisk ind i den arkitektur, som er på stedet i forvejen. Ligeledes udtrykker skulpturerne menneskelighed og varme, som er passende til et Plejecenter. For beboerne på Dybenskærhave sluttede dagen hyggeligt af med kaffe og lagkage, som det sig hør og bør til en fødselsdag.