Fortsæt til indhold

Hvalpetræning i Skibby

Center for Dyrevelfærd tilbyder de næste par måneder hvalpetræning i Skibby.

Arkiv
Arkiv

Skibby Som noget nyt tilbyder Center for Dyrevelfærd hvalpetræning i Skibby for hvalpe mellem 2-6 måneder. Første mødegang er tirsdag den 6. august 2013, Nyvej 7C, Skibby - kl. 17, hvor der er teori. De efterfølgende 8 tirsdage er der træning fra kl. 17.00-18.00 i Skoleskoven ved Marbækskolen, Skibby. Der er stadig ledige pladser på holdet og tilmelding kan ske på tlf. 4082 5582 eller på mail centerfordyrevelfaerd@gmail.com. "Min holdning er, at alle dyr bør behandles med omsorg og respekt. Hos Center for Dyrevelfærd lægges der stor vægt på at bruge positive træningsmetoder, hvilket vil sige, at hundene bliver belønnet for at gøre det rigtige," siger Biana Hartvigsen, som står for træningen. Formålet med hvalpeholdet er at skabe et rigtig godt samarbejde mellem dig og din hvalp gennem træning og leg. Samtidig lægges der på dette hold stor vægt på hvalpesocialisering, hvilket vil sige, at en del af træningstimen bruges på, at hvalpene kan lege sammen og dermed styrke deres sociale færdigheder og deres sprog. Hvalpelegen vil foregå under kontrollerede forhold, og hvalpene vil blive sat sammen efter størrelse, alder og temperament. Der vil max. være 7 deltagere på holdet.