Det sydfynske øhav kommer til Køge
Oplev Skonnerten Fylla i Køge Havn på onsdag den 14. august.
Per Møller
VISIT: Har du lyst til en ordentlig én på opleveren og samle inspiration - så er muligheden der på onsdag den 14. august i tidsrummet fra kl. 09.00.-16.00.
Her får Køge Havn nemlig fint besøg i skikkelse af Skonnerten Fylla.
På Skonnerten Fylla kan du bl.a. klatre i Fyllas rig, møde engagerede lokale, smage en rigtig Ærø øl, se den sejlende lejrskole og meget meget mere.
Fylla blev bygget i Nyborg i 1922 af skibsbygmester Niels Peter Waldemar Dreyer og er en af de tre jagtbyggede tremastersskonnerter man kan møde i vore farvande. De to andre er Marilyn Anne fra 1919 og Fulton fra 1915.
Læs mere på www.skonnertenfylla.dk.