Fortsæt til indhold

Startskud for årets budgetarbejde

Et godt budgetudgangspunkt, men pres på serviceudgifterne, forklarer borgmester Helle Adelborg

Arkiv
Arkiv

På møderne bliver de politiske fagudvalg præsenteret for en foreløbig finansieringsoversigt. Finansieringsoversigten er en summarisk oversigt over kommunens forventede udgifter og indtægter i 2014, som det ser ud nu, inden politikerne er begyndt at foretage budgetmæssige prioriteringer. - Finansieringsoversigten viser et finansieringsoverskud på over 53 mio. kr., og det er i sig selv et godt grundlag at starte budgetbehandlinger på, siger borgmester Helle Adelborg. - Men det er ikke lyserødt det hele: Forvaltningen har beregnet, at kommunens serviceramme, som kan oversættes med det maksimale beløb kommunens serviceudgifter må være i 2014 - er overskredet med lidt over 14 mio. kr., og det er naturligvis en udfordring, som jeg og kommunalbestyrelsen sammen skal finde en løsning på. - Jeg ser frem til budgetforhandlingerne, og jeg vil arbejde på, at vi får en budgetaftale på plads, som fortsat sikrer borgerne i Hvidovre Kommune et godt og højt serviceniveau, slutter borgmesteren.