Fortsæt til indhold

Natur mellem tæerne

Dagplejebørn hos Hvidovres fem naturdagplejere er ude hver dag året rundt. Naturen er godt for helbredet, det sociale og ikke mindst for fysikken

Arkiv
Arkiv

Det Grønne Flag vejrer fra flagstangen i haven på Idrætsvej. Det betyder, at hun er udnævnt til Grøn Spirer under Friluftsrådets vinger og at hun - sammen med en række andre dagplejere i Hvidovre - har forpligtet sig til, at naturen er en vigtig del af den daglige pleje af børnene. Hvor adskiller din dagpleje fra en almindelig dagpleje? - Egentlig adskiller vi os ikke ret meget. Vi fungerer som alle andre dagplejere. Vi har blot forpligtet os til at følge fem punkter i vores hverdag. Et af dem er, at vi skal være ude hver dag, fortæller Rikke Porsager, der i sommerperioden er ude fra 8.15 til børnene bliver hentet af mor og far. Haven er et sandt slaraffenland for de små. Dels er den overskuelig, så børnene - der alle er mellem nul og tre år - ikke bliver utrygge. Men her er både legestativ, sandkasse, bakker, træstubbe og også et insekthus fyldt med grankogler og andre godter, så insekterne med tiden finder bosted i huset og kan studeres nærmere af de små øjne og fingre. Og ikke mindst er her græs. Grønt græs, der stikker dejligt op mellem de små tæer. Der er kaniner i haven, og Rikke drømmer også om mere, så haven bliver ekstra naturpræget og knap så ¿friseret¿. Vigtig motion Rikke inspireres af Friluftsrådet og af de andre dagplejere. Og hun forsøger at dele ud af inspirationen ved at sende gode forslag videre i systemet til de dagplejere, der ikke er Grønne Spirer. Hun er uddannet skolelærer med linjefag i idræt og ved, hvor vigtigt motion og daglig aktivitet er for de små. - Udebørn er sunde børn. Børnene bliver bedre til at udstå sygdomme og til at sidde stille og koncentrere sig, når de en dag starter i skole. De sover også bedre til middag, forklarer hun. Rikke har været dagplejer i fem år, men det er kun de seneste to år, at hun har været Grøn Spirer. Hvor kan du mærke forskellen på børnene, fra du var ¿almindelig¿ dagplejer til nu? - Der er langt færre konflikter blandt børnene. De har et større rum at bevæge sig på og bliver slet ikke så hurtigt frustrerede. Den friske luft betyder noget for mennesker. Jeg har det også bedre. Naturen og luften giver mig mere overskud, siger Rikke Porsager, mens hun viser billeder frem fra årets temaer sammen med Frederik, Nemo og August, der er i dagplejen denne onsdag formiddag. Rikke Porsager forklejner ikke, at mange dagplejere har det fint med at være indendørs en stor del af tiden. - Arbejdet som dagplejer er blot meget ensomt, og derfor passer det mig fint at bevæge mig udenfor, siger hun, der også har forpligtet sig til at tage på tur med børnene mindst en gang om ugen. På turene mødes Rikke og ¿hendes¿ børn med de andre dagplejere - eller også tager blot til den nærmeste legeplads og spiser de medbragte madpakker. Ofte er Rikke af sted tre gange om ugen i sommerperioden. Oplever du, at Hvidovres forældre søger din dagpleje, fordi du er naturdagplejer? - Det er de faktisk begyndt på. Det rygtes jo. Og det glæder mig. Jeg kan kun opfordre andre dagplejere til at overveje at blive naturdagplejer, siger Rikke Porsager, der var den første naturdagplejer i Hvidovre Kommune.ark

Rikke Porsager har også kaniner i haven. Dem nyder børnene.