Fortsæt til indhold

Kaffe, kage og cykelløb

Arkiv
Af Svend Mikael Larsen

Der blev gerne betalt mere, end det kostede, da der i går blev solgt kaffe og kage til 10 kroner hos Bibbe i Padborg Torvecenter. Pengene var nemlig til fordel for BørneCancerFonden, og så valgte kunderne at betragte prisen som vejledende.
"Når folk ved, at pengene går til et godt formål, så ser de stort på prisen og er meget generøse, som her hvor vi donerer pengene til BørneCancerFonden bøtten," fortæller Benta, som er en de erfarne kræfter, når der bliver lavet arrangementer hos Bibbe.
I samme ombæring som kaffe og kage arrangementet, blev der afholdt gadesalg hos Bibbe, hvor det var Ruth, der havde gang i kasseapparatet. Her betalte kunderne dog, hvad varen kostede.
Der var flere i sving i og omkring Bibbe. Der var faktisk 8 for Bibbes mand Herbert og deres fire børnebørn havde også planer for dagen, hvor Post Danmark Rundt susede gennem Padborg. De uddelte nemlig Dannebrogsflag til de mange, som havde taget opstilling i rundkørslen ved Torvecentret.