Med Kaj V. på kasernen
Sommerens sidste byvandring foregår på Kildegården ved Helligkorsvej
Sommerens sidste byvandring i år foregår onsdag den 7. august på Kildegården ved Helligkorsvej, hvor byrådsmedlem Kaj V. Hansen (S) klokken 19 fortæller om den gamle kaserne, hvor tusinder gennem årtier aftjente deres værnepligt. For indkaldte fra andre dele af landet kunne det også føre til en fraternisering med de indfødte damer, så de blev i Roskilde, når soldater-tiden var overstået. Kaj V. Interesserer sig meget for Roskildes 'svundne arbejdspladser', og kasernen, der blev lukket i 1960'erne, var en af dem. De solide bygninger i røde sten blev opført i 1913, hvor Danmark havde et forholdsvis stort militær og holdt sig neutral under 1. verdenskrig 1914-18. Efter at militæret rykkede ud, har Kildegården været brugt som forenings- og kulturbygning. Seneste er en fritidsklub også rykket ind i de rummelige bygninger. Når det nye domhus ved Roskilde Ring snart står færdig, vil der atter blive ledige lokaler i de bygninger, hvor retten har haft til huse.