Fortsæt til indhold

Godt gang i billetsalget til håndboldbrag

Arkiv
Per Møller

HÅNDBOLD: Mandag den 6. maj startede forsalget af billetter til sommerens håndboldbrag i Køge.
Torsdag den 8. august kl. 19.00 møder de lokale helte fra Team HK Køges 2. Divisionshold de - måske - kommende danske mestre fra KIF Kolding København i en opvisningskamp i Ravnsborghallen i Køge.
En perfekt optakt for Lars Nedergaards tropper forud for den nye håndboldsæson 2013/14, hvor ambitionerne går mod en topplacering og i bedste fald oprykning til 1. Division.
KIF Kolding København, for hvem kampen også er et led i forberedelserne til den nye sæson, møder frem med hele sin stjernespækkede trup, som blandt mange tæller målmand Kasper Hvidt, Lasse Boesen, Bo Spellerberg, Kim Andersson, Joachim Boldsen, Lars Jørgensen m.fl.
Som nævnt er billetsalget til denne lækkerbidsken af en håndboldbegivenhed allerede startet.
Billetter kan købes på Køge Medie Center, Galoche Allé 16 i Køge mandag-torsdag kl. 9-17, fredag kl. 9-15.
Billetter kan også bestilles hos Kent Ankersen fra Team HK Køge på tlf. 2027 0579.