Bliv klogere på fyring
Silvans "Gør-det-selv-skole" underviser i klargøring og fyring i brænde- og træpilleovn
På et tidspunkt bliver det efterår, og så bliver det koldt og klamt. Men brænde- og træpilleovne kan sikre dig hygge og varme i de lange efterårs- og vinteraftener.
Er du klar til fyringssæonen? Ellers kan du blive i Silvan i Fredericia den 27. august, hvor byggemarkedet inviterer til gør-det-selv-skole i klargøring og fyring med brænde- og træpilleovne. Her kan du lære om den korrekte opsætning og vedligeholdelse af din brænde- eller træpilleovn. Og ikke mindst hvordan du fyrer korrekt op i den. Klokken ringer ind til gode råd.
"Der er flere overvejelser, der er gode at gøre sig, inden man går ud og køber en brænde- eller træpilleovn. Ovnen får ofte en central placering i hjemmet og pryder på lige fod med møblerne indretningen af stuen. Derfor er det en god idé at tænke over stil og design af ovnen. Skal det være en klassisk støbejernsovn, eller skal det være moderne design, som pladejernsovne ofte er. Valget afhænger også af, hvor mange kvadratmeter ovnen skal varme op, og om brænde- eller træpilleovnen er den eneste varmekilde i rummet," siger varehuschef Morten Fabricius fra Silvan i Fredericia.
Arrangementet er også for dem, der allerede har en brændeovn, men som gerne vil blive bedre til at klargøre den og sikre den mest optimale fyring.
Aftenen starter med en teoretisk gennemgang af ovnenes funktioner samt den nødvendige viden om skorstene, som er ”motoren” for det hele - fx hvordan du beregner en korrekt opsætning af en skorsten. Den teoretiske gennemgang vil blive suppleret af praktiske øvelser, hvor alle kursister kan få lov til at gøre-det-selv.
Det er kl. 18.30-21.00. Tilmeldingsfristen er den 13. august.