Vågnede midt under tyveri
Arkiv
Man kan ikke være sikker på at undgå onde drømme, når man sover, men man kan være næsten sikker på, at de holder op, når man vågner igen. Men for en 70-årig mand med adresse på Kirkevej i Himmelev fortsatte mareridtet, da han mandag aften vågnede ved, at en tyv stod og rodede i hans ting. Tyven så at den 70-årige var vågnet og krævede at få udleveret hans telefon. Tyven tog også nogle penge og forsvandt.