Fortsæt til indhold

SønderjyskE slået på målstregen

De lyseblå var bedst i topkampens første 75 minutter, men FCM vandt på en god spurt

Arkiv
Peter Rasmussen

Efter blot to runder af årets Superliga, er det nok for tidligt at snakke om top og bund, men i sportsjournalistikken kan man godt lide at smøre lidt tykt på.
Så fredagens kamp på MCH Arena i Herning blev naturligvis døbt "topkamp", og de to hold gjorde hvad de kunne for at leve op til prædikatet. Trods over 30 grader i de tidlige aftentimer, kørte især gæsterne på mede hårdt presspil. Og hvis kampen var blevet fløjtet af efter 75 minutter ville SønderjyskE fuldt fortjent kunne kalde sig både vinder og tophold i Superligaen.
Men med træner Lars Søndergaards ord, så blev hans hold for bange for at vinde. Gæsterne trak sig for langt tilbage og FC Midtjylland fik presset sig til en del dødbolde, der alle blev øst ind over det sønderjyske mål. Og da holdet fra heden samtidig kunne indskifte den ene høje angriber efter den anden, blev det et problem.
"Vi manglede højden til sidst," erkendte Bjørn Paulsen da kampen var fløjtet af med 2-1 på tavlen. Næste opgave for SønderjyskE bliver oprykkerne fra FC Vestsjælland.