Fortsæt til indhold

Grænselandsudstillingen åbner på lørdag

Grænselandsudstillingen 2013 åbner lørdag med fernisering

Arkiv
By Betina Skjønnemand

udstilling Kunstnersammenslutningen Grænselandsudstillingen åbner den årlige udstilling i Sønderjyllandshallen i Aabenraa med fernisering på lørdag. Udstillingen vil kunne ses fra den 11. august til den 25. august.. Initiativet til Grænselandsudstillingen blev taget af personer, som fortjener en særlig anerkendelse: Rektor for det tyske gymnasium i Aabenraa, Hans Jürgen Nissen og lærer i den danske folkeskole, Jakob Gormsen, der sammen med den nu afdøde dansk-tyske maler og grafiker Harald W. Lauesen satte projektet i gang. I de senere år er mange kunst- og kulturprojekter i området grænseoverskridende og i 2013 er der underskrevet en grænseoverskridende kulturaftale Dette var ikke tilfældet, da Grænselandsudstillingen startede som en modig, vældig god og progressiv idé i 1970. På ferniseringsdagen den 10. august kl 14 vil direktør for den kommende Sønderborg Kunsthal, Charlotte Sahl-Madsen, åbne udstillingen. Herefter opfører komponisten Jonas R. Kirkegaard „Luminance. Border. Sonority. Stop”, et værk i billeder og lyd skrevet specielt til Grænselandsudstillingen. Jonas R. Kirkegaard er netop ansat på Sonic Collage, en professionel lyduddannelse I Haderslev, efter endt uddannelse som komponist på konservatoriet i Århus. I år udstiller: Eva Ammermann, Otto Beckmann, Falko Behrendt, Rasmus Bjørn, Søren Brøgger, Ken Denning, Menno Fahl (i år i samarbejde med den australske kunstner Michael Bell), Alfred Friis, Ole Prip Hansen, Morten Krogsgård, Hans Lembrecht Madsen, Thomas Lunau, Jes Mogensen, Søren Møller, Aage Schmidt, Inka Sigel, Bente Sonne, Dan Thuesen, Jacob Tækker og Nils Vollertsen.