Fortsæt til indhold

Fangede bande af butikstyve

Fem litauiske mænd har stjålet for cirka 25.000 kroner

Arkiv
Arkiv

Nogle gange kan en umiddelbart triviel sag lede til store ting.
En butiksdetektiv i Kvickly Hyrdehøj tilbageholdt torsdag eftermiddag fem litauiske mænd, der havde stjålet nogle småsager i butikken.
I forbindelse med at politiet blev involveret, tjekkede man også en bil, der tilhørte en af mændene, og her fandt man flere tyvekoster.
Tyvekoster i Lejre
En nærmere undersøgelse af sagen afslørede også, at et par stykker af mændene havde skjult stjålne ting på deres opholdsted i Lejre.
- Tingene er stjålet rundt omkring forskellige steder på Sjælland, fortæller kommunikationsmedarbejder for Midt- og Vestsjællands Politi Martin Bjerregaard og fortsætter:
- Vi skal nu i gang med at finde ud af, hvem der har ansvar for hvad, så vi kan sigte de fem mænd for de rigtige ting.
I alt anslår politiet, at have fundet tyvekoster for op mod 25.000 kroner.
hw