Udskiftning i toppen
Haderslev Y’s Men’s Club har fået nyt præsidium
Som det er tradition, har Haderslev Y's Men's Club har fået nyt præsidium. Ved klubbens afslutning før sommerferien blev ledelsen overdraget til det nye præsidium, som består af:
Præsident: Leif Johannesen; Vicepræsident: Poul Erbs; Pastpræsident: Povl Balle; Skatmester Jørgen Due Pedersen samt Sekretær: Christian Jessen.
Haderslev Y's Men's Club består af mennesker, som ønsker at være med i et åbent, kristent fællesskab, og som ønsker at yde en indsats til gavn for det folkekirkelige arbejde, hvad enten det er praktisk hjælp eller økonomisk bistand.
Klubben står f.eks. bag ”Loppetanken” på Niels Bohrs Vej, hvorigennem man støtter lokale folkekirkelige børne- og ungdomsorganisationer. Gennem andre aktiviteter støttes projekter både lokalt og globalt. Klubben har netop været med til at oprette en ny klub: Tørning Len Y's Men's Club.