Fortsæt til indhold

Noget for enhver smag og interesse

FOF Ved Køge Bugts nye sæsonprogram er på vej. Det største nogensinde.

Arkiv
Arkiv

SÆSONPROGRAM: FOF Ved Køge Bugts sæsonprogram 2013-14 er på trapperne. Det omdeles med Lørdags-Avisen fra den 9. august og kan ligeledes hentes på bibliotekerne. Som sædvanligt er det sprængfyldt med spændende tilbud for den kommende sæson. Og der er noget for enhver smag og interesse.
FOFs sæsonprogram 2013-14 har længe kunnet ses på FOFs hjemmeside www.fofkogebugt.dk, og nu er også den indbydende papirudgave at programmet lige om hjørnet. Fra den 9. august omdeles det med Lørdags-Avisen i følgende kommuner: Stevns, Køge, Solrød, Greve og Ishøj.
Allerede når man får programmet i hånden, virker det meget indbydende. For- og bagside i et nyt og let lay-out med billeder, som inspirerer til at gå på opdagelse i de mange spændende tilbud.
Sæsonen indledes allerede den mandag den 2. september med en tur til Den Blå Planet, hvor det bliver muligt at opleve Nordeuropas største akvarium. Og det er ikke det eneste sted, hvor det i næste sæson bliver mulighed at komme bag kulisserne, der indbydes både til en tur til Københavns Rådhus, Eremitageslottet, et besøg i Bjørn Wiinblad"s hjem og et spændende besøg i Københavns Metro.
På et af de første opslag springer en af Danmarks dygtigste musikere i øjnene, nemlig Anne Linnet. Der er lagt op til en fantastisk aften, hvor Anne Linnet for første gang fortæller om sit meget spændende liv.
Det er aldrig for sent eller for tidligt at leve sundt. Chris MacDonald præsenterer i et helt nye foredrag de seneste resultater og forskning indenfor sundhed. Hvordan får vi det sunde og godt liv til at hænge sammen med det travle hverdagsliv?
Kunsten at glæde sig over at være sammen med/have en teenager i huset. Lola Jensen kommer atter en tur på Teaterbygningen. Denne gang handler det om puberteten.
At lytte til en spændende fortælling kan man også gøre på en af FOF Ved Køge Bugts spændende ture. Oplev Nyhavn og Christianshavn med byhistorikeren Allan Mylius Thomsen eller se det nye og spændende område omkring Istedgade med forfatteren og arkæologen Hanne Fabricius.
Nogle af os tager noget længere væk end til København, når vi tager på en rejse. Ruth Christoffersen har været på en fantastisk rejse til Burma og Etiopien og har oplevet en masse spændende ting, som hun gerne vil dele med sine tilhørere.
- Ovennævnte er gode eksempler på, at folkeoplysning kan være meget underholdende. Men folkeoplysning er også formidling af kendskab til situationer, som er udtryk for livets dybeste alvor. Mange har frygtet, at stress er en ny folkesygdom. At blive ramt af stress er jo ikke noget at grine af. Men humoren kan til gengæld være et godt redskab til at undgå, at hverdagstravlheden sætter sig til stress. Karen Marie Lillelund belyser i dette foredrag, hvordan man kan bruge humor til at afstresse, siger forstander Tine Koop, FOF Ved Køge Bugt.
Skuespilleren Peter Mygind og Brdr. Thorkil og Peter Vesth er andre spændende personer man kan møde den kommende sæson.
Hold øje med FOF Ved Køge Bugts sæsonprogram, når det fra den 9. august omdeles med Lørdags-Avisen.
Tilmeldinger til kurserne kan også ske via FOFs hjemmeside eller ved at sende en mail til info@fofkogebugt.dk. Henvendelse kan også ske til FOFs kontor, Brogade 19, 1. i Køge, tlf. 5665 5322.
pm