Et værre svineri i børneinstitutionerne
GRIS PÅ GAFLEN helst med sovs og kartofler smager godt, synes de fleste af os danskere, og sådan har det været i mange hundrede år, bestemt af landets klima. Derfor kan man godt blive lidt sur, hvis nogle pludselig vil tage den dejlige flæskesteg eller de lækre frikadeller fra os, bare fordi de går rundt og tror på et eller andet.
Heri er selvfølgelig baggrunden for sommerens varme diskussion om grisekød i børneinstitutioner, som enkelte også prøver at omplante til Roskilde.
TRO OG OVERTRO i det hele taget er imidlertid umulig at diskutere med rationelle begrundelser. Når folk nu en gang opfatter verden som noget, der er skabt og styres af overjordiske kræfter – og dermed ligger uden for menneskers argumenter og beslutninger – så er det i sig selv en kendsgerning, som kun oplysning og uddannelse med tiden kan ændre på.
Spisevaner og forskellige forbud kan variere fra den ene tro til den anden, men en del af friheden i vores demokrati er nu en gang, at andre må tro og spise lige, hvad de vil.
PROBLEMET ER SNARERE, at mange af os 'indfødte danskere' oplever, at nogle muslimske indvandrere nægter at acceptere normale danske regler eller skikke og i visse situationer faktisk påtvinger flertallet deres mindretals-normer. Om det så skyldes religion eller kulturelle vaner, er svært at sige.
Personligt kan jeg blive sur og gal over det, jeg opfatter som manglende vilje hos nogle indvandrere til at yde til vores velfærdssamfund. De vil kun nyde, men det er et helt andet problem, som også findes også hos en del 'gamle danskere'.
Svinemad i børneinstitutioner skaber ikke i sig selv ghetto eller parallel-samfund. Sagen er bare blevet et kedeligt symbol på en alt for langsom og besværlig integration. Problemet handler ikke om mad fra det ene eller andet dyr – men derimod om bedre beskæftigelse og uddannelse, så f.eks. indvandrer-kvinder lærer mere om kostens sammensætning og deres familier dermed også kan få et sundere liv, også uden grisekød.
SVARET ER SELVFØLGELIG ikke at tvinge nogen til at spise noget, som de tror, de ikke må få. Men når de fleste danskere skal til andre lande, er de nu indstillet på at følge lokale skikke.
Eksempelvis er vi godt klar over, at det er en ret dårlig ide at gå rundt på gaderne i Saudi-Arabien med en bajer i hånden. Den slags skal indtages diskret på dyre hoteller, hvor de rige arabere også kommer for det samme.
SELV HAR JEG EN BEKENDT og tidligere kollega fra Politikens Hus på Rådhuspladsen, der er i familie med flere tidligere overrabbinere.
Når jeg har inviteret ham til spisning, måtte jeg selvfølgelig tage ind til en kosher-slagter i København og købe noget kød, som han kunne spise. Alt andet ville jo være helt tosset, og det samme gælder naturligvis også overfor muslimske gæster.
RIGTIGE LØSNINGER ER ALTID PRAKTISKE og konkrete.
I Roskilde har et stort flertal tilbage i 2007 truffet en fornuftig beslutning om at overlade denne type afgørelser til forældrene på den enkelte børneinstitution. Det er et godt eksempel på decentralt demokrati, som det efter min opfattelse er meget svært at være uenig i.
Hvis nu forældrene på en institution finder ud af, at det er mest praktisk – og måske også billigere – at alle børnene får halal-slagtet oksekød, lam eller fjerkræ – så kan de jo bruge disse penge og den tid til gavn for børnene, frem for at servere to forskellig slags mad til hver dag.
Men der sker nok heller ikke noget ved, at nogle børn får almindelig leverpostej, mens de andre spiser en pølse lavet på lam eller oksekød.
FORELØBIG HERSKER FORNUFTEN i Roskildes byråd.
Den lokale leder af Dansk Folkeparti, Merete Dea Larsen, har selv været med til at træffe beslutningen om decentral magt til forældrene om valg af mad i børneinstitutionerne. Sammen med de øvrige partier kan hun nu sørge for at stoppe forsøg her i byen på at piske en stemning op, som enkelte har prøvet på.
Forsøget på at lave valgkamp ved at sparke til Roskildes muslimske mindretal er alt for gennemskuelig. De, der har travlt med det, skulle hellere hjælpe til med, at denne gruppe af medborgere får bedre uddannelse og beskæftigelse. Ellers kan vi virkelig tale om:
ET VÆRRE SVINERI I BØRNEINSTITUTIONERNE